Olympisk Fakkel Relay Oplevelse

Lørdag den 14^th juli 2012, blev den olympiske fakkel budt velkommen på øen, langs Bournemouth – Southampton strækningen af den olympiske fakkelrute. Så vidt angår Isle of Wight events går, vil denne gå ned i historien. Flammen har nu rejst via fakler i 57 dage over hele Storbritannien og nået så mange af befolkningen som muligt! Dag 70 vil se den nå London, til London 2012. Der vil have været 8000 fakkelbærere, hvilket forresten er antallet af små huller, der er skåret i hver af de 8000 forskellige fakler, der blev brugt under rejsen.

Officielle London 2012 videohøjdepunkter… 

Så, hvordan var den olympiske fakkeloverførsel på Isle of Wight? Nå, jeg kan ikke sige, at det var særlig godt Isle of Wight vejr. Faktisk, da det havde regnet meget, var det ret vådt! Jeg er sikker på, at dette muligvis har skræmt nogle øboere væk, som i stedet valgte at se det på BBC live olympisk fakkeloverførsel dækning online. Men for titusinder af indbyggere og turister dæmpede regnen ikke vores humør. Bevæbnet med paraplyer og regnjakker kom Isle of Wight byer og landsbyer langs den olympiske fakkelrute til live med et imponerende antal mennesker, der var ivrige efter at se fakkelen og støtte Isle of Wights fakkelbærere.

Atmosfæren var fyldt med forventning og begejstring, med de gode gamle Union Jack flag, der viftede igen… kun lige blevet pakket væk siden Dronningens diamantjubilæumsfejring! Før fakkelbæreren kom i sigte, passerede de forskellige sponsorkøretøjer forbi, mens musikken buldrede for at få forsamlingen til at komme i gang og klar til fakkelen. Da jeg vidste, at fakkelen kun var et par minutter bagud, fik hver politimotorcykel, der kørte forbi eller klapsalver fra publikum, folks hjerter til at banke af spænding, mens de strakte hals for at se, om den olympiske fakkel var på vej!

Efter at have hørt den fremragende dækning på Isle of Wight Radio, sammen med at holde øje med Isle of Wight County Press Twitter feed hele morgenen, vidste jeg præcist, hvor fakkelen ville være og hvornår, og satte kurs mod at se den olympiske fakkel ved Osborne House i East Cowes. Jeg besluttede mig for ikke at forsøge at lave en video denne gang, efter at have set fakkelen i nyhederne og påLondon2012 YouTube kanal, vidste jeg, hvor hurtigt den passerer forbi. En video taget, mens jeg løb for at indhente, med kameraet hoppende rundt, hvilket gjorde jer alle svimmel og lejlighedsvis fangede et glimt af fakkelbærerens ryg, ville sandsynligvis ikke have været den bedste oplevelse. I stedet gjorde jeg mig klar for hurtigt at tage nogle billeder til My Guide Isle of Wight på Facebook. Da jeg kiggede rundt, var jeg ikke den eneste, der var klar, med kameraet parat til at få et godt billede af denne en gang-i-en-livstid begivenhed!

Den officielle London2012 Dag 57 Bournemouth til Southampton video…

Stående ved portene til Osborne House, hørte vi alle hurraer fra publikum og vidste, at tiden var kommet. Kamera til… tjek. Kamera klar… tjek. Åh, hun er her – hurtigt! Klik. Åh, pokkers…

Et dårligt billede og hun er væk! Ikke desto mindre lader jeg mig ikke nemt skræmme. Fra dette punkt blev jeg en af dem, du har set løbe bag fakkelen og frenetisk forsøge at følge med! Det var dog fantastisk sjovt og et fantastisk sted at løbe, langs den private vej i de smukke haver på denne English Heritage ejendom. Faktisk fulgte en gruppe af os efter, grinede og jublede, herunder de meget stolte venner og familie til en af de East Cowes fakkelbærere , som sprøjtede af stolthed og støttede hende undervejs. Efter et skift af fakkelbærer og 'kysset' mellem faklerne, var vi afsted igen. Fakkelen blev båret gennem områdene af Osborne House, derefter videre til hovedvejen.

Isle of Wight olympisk fakkeloplevelsen var spændende, et sandt højdepunkt på Isle of Wights 2012 begivenhedskalender. Efter at have fulgt tre forskellige fakkelbærere, måtte jeg modvilligt give efter for stikket i mit bryst, og nu fortryde jeg at have haft en meget varm vandtæt frakke på en dag, der faktisk viste sig at være meget mild. De gratis drikkevarer, som en af sponsorkøretøjerne havde delt ud tidligere, blev nu meget værdsat! (Unødvendigt at sige… jeg løber ikke ofte over lange distancer.)

Alle gik væk med et smil på læben og følte, at de havde været en del af en vigtig verdensbegivenhed, noget de sandsynligvis ikke vil se igen i deres liv. Et af mine yndlingsminder var at se en lille dreng, der blev opmuntret af sin mor til at holde fast i fakkelen tilhørende en meget venlig fakkelbærer, der allerede havde løbet. Det bliver en historie, han kan mindes om i årene fremover… godt gået, mor!

Hovedbillede af chelmsfordblue